Exhibition Review: Eamon O’Kane: An Ideal Collection 1 mar 2019 - 30 mar 2019

Kunsten.nu, February 20, 2019

I denne udstilling præsenterer O'Kane for første gang i Danmark sin samling af malerier under titlen An Ideal Collection. Udstillingen omfatter også malerier med inspiration fra Louisiana Museum of Modern Art og værker inspireret af arkitekturen fra Mies Van De Rohe, Lina Bo Bardi, Eileen Gray, Frank Lloyd Wright og Richard Neutra. Tidligere seniorkurator for Irish Museum of Modern Art, Catherine Marshall, siger således om udstillingen:


"O'Kane spiller på ideerne om det ideelle; det ideelle studie, den ideelle kunstsamling, det ideelle museum i sit arbejde. Konceptet hos O'Kane ligner det, som vi kender fra Platon. Filosofien er dybt forbundet med konceptet om, at det ideelle ikke eksisterer i den virkelige verden, men derimod kun i en forestillet eller åndelig forstand.

Så O'Kanes arbejde viser en imaginær verden, imod hvilken man oplever den virkelige. På en meget personlig måde trækker på nogle af de mest ikoniske værker i kunsthistorien. Det gælder både nutidige og historiske værker, der alle har påvirket hans maleri og tænkning som ung kunstner."

Om kunstneren
Eamon O'Kane (f. 1974) er en irsk kunstner, der bor og arbejder i Danmark og Norge. Siden 2011 har han været professor i billedkunst og maleri på Bergen Kunstakademi i Norge. O'Kanes tværfaglige værker er konsekvent blevet trukket ind i en arkitektonisk kontekst.

Han tilhører en generation, der har et indgående kendskab til både Freuds og Barthes tænkning, og derfor ved O'Kane, at det er umuligt for nogen af os at være bevidste om alle kilder til vores kreativitet, fordi mange af dem er dybt indlejret i vores ubevidste hukommelse. Han vælger, i modsætning til andre kunstnere, en åben tilgang i stedet for at foregive, at han har skabt sine værker uden indflydelse udefra.