Huset i skoven: Galleri DGV, Svendborg, Denmark

"Huset i skoven” er Eamon O'Kanes første soloudstilling i galleri  DGV.

Værkerne i udstillingen viser nogle af den moderne arkitekturs mesterværker placeret i uvejsom natur, tilsyneladende uden beboere og langt fra menneskelig indflydelse. 

Det er forbindelsen mellem den isolerede skønhed og en forestående fare som ligger i hjertet af Eamon O'Kanes værk. De arkitektoniske former står i modsætning til vegetationen, der repræsenterer det mystiske og ikke-kulturelle og derfor som fantasiens sted.

Et gennemgående tema i den irske kunstner Eamon O'Kanes (f. 1974) praksis er de grundlæggende modsætningsforhold mellem kultur og natur, civilisation og uorden. Disse kommer i hans malerier til udtryk i de stramme linjer over for organiske penselstrøg. 

O'Kane skaber en forbindelse mellem det reelle og det forestillede ved at modificere eksisterende arkitektoniske strukturer i den maleriske proces.

 

Galleri DGV

Christiansmindevej 78 · 5700 Svendborg · DK

+45 4060  3435
dgv@galleri-dgv.dk

www.galleri-dgv.dk